Kevin Magnussen slutter sig til Eriksen og Wozniacki

STATE har skrevet en femårig kontrakt med Formel 1-racerkøreren Kevin Magnussen. Han vil fremover være at finde på plakater og andre reklamer for STATE sammen med Caroline Wozniacki og Christian Eriksen. Dermed er de tre største danske sportsnavne nu samlet om den nye danske energidrik.

– Med Kevin Magnussen på holdet tager vi et vigtigt skridt i retning af at vise, at STATE kan benyttes af alle typer atleter og et bredere segment af forbrugere. Kevin er blandt de bedste i verden indenfor sit felt, og vi har nu de tre største sportsstjerner i Danmark. Det er naturligvis en stor blåstempling af vores produkt, og noget der burde være umuligt for en virksomhed af vores størrelse, siger stifter og direktør i STATE, Jon Andersen.

Kevin Magnussen har i år for alvor slået sit navn fast i Formel 1. Efter tre sæsoner hos henholdsvis britiske McLaren og franske Renault, har Magnussen siden 2017 kørt for
amerikanske Haas F1 Team. Hans hidtil bedste placering i karrieren er en andenplads ved Australiens Grand Prix i marts 2014.

– Som racerkører er det korte øjeblikke, der afgør succes eller fiasko. Derfor er jeg nødt til altid at være 100 procent på toppen både mentalt og fysisk. For mig er STATE et vildt interessant produkt, der i modsætning til almindelige energidrikke kan give mig en langvarig og stabil energi. Det er bl.a. derfor, at jeg har valgt at indgå i et langvarigt samarbejde med Christian Eriksen, Caroline Wozniacki og STATE. Og så har jeg endda også fået min helt egen smagsvariant, der lanceres i juli, udtaler Kevin Magnussen.

Christian Eriksen, der i øjeblikket er til VM i fodbold, ser allerede frem til at arbejde sammen med Kevin Magnussen:

– Vi glæder os meget over at kunne byde Kevin Magnussen velkommen. Det er for mig en unik mulighed for at arbejde sammen med de bedste sportsstjerner i Danmark på tværs af sportsgrene og om et fedt produkt. Jeg glæder mig meget til det kommende samarbejde og til for alvor at vise Caroline og Kevin, hvad jeg kan på tennisbanen og bag rattet – naturligvis med en STATE ved min side, siger Christian Eriksen.


Fakta om STATE:

STATE forhandles i tre forskellige varianter i mere end 800 butikker i Danmark. Den danske energidrik er et revolutionerende alternativ til almindelige sukkerholdige sports- og energidrikke. STATE adskiller sig ved at indeholde det komplekse kulhydrat/sukker palatinose, der sikrer et stabilt blodsukker over tid og holder energien i top i flere timer. At reducere svingningerne i blodsukkeret, mindsker ligeledes risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Derudover er palatinose ikke skadeligt for tænderne.

STATE indeholder også koffein, taurin, B-vitaminerne B6 og B12 og vigtige elektrolytter. Alle produkterne produceres i Danmark.

Ejerkredsen består blandt andre af fodboldspiller Christian Eriksen samt den tidligere fodboldspiller Kris Stadsgaard, komiker Carsten Bang, professor Jens Bangsbo og flere andre. Den tidligere Carlsberg-direktør, Michael Iuul, fungerer til dagligt som bestyrelsesformand.

[faktaboks]

FORHANDLES BLANDT ANDET HOS